GC ROYAL CAT W. CONTROL & STERIL "GRAIN FREE"  4 KG. Forstør

GC ROYAL CAT W. CONTROL & STERIL "GRAIN FREE" 3 x 4 KG.

3210190

0.024 p

Vi har en nyhed til dig

- nu kan du få en kornfri udgave baseret på kylling og fisk.

Vi tilsætter fersk kylling, og vi anvender naturlige antioxidanter med rosmarin. Uden farve eller smagsstoffer.
79,7 % animalsk protein (Kød)
Fibre kommer fra ærter, roe, cikorie, yucca og fructo oligosaccharider
(FOS), loppefrøskaller (HUSK) og kattegræs.

Velejnet mod urinvejssten og overvægtige katte.

Flere detaljer

Yderligere information

Kære katteejer
Vi har en nyhed til dig - nu kan du få Go Care Royal Sterilized i en kornfri
udgave baseret på kylling og fisk.
Vi tilsætter fersk kylling med en udsøgt smag, og vi anvender naturlige
antioxidanter med rosmarin. Og naturligvis tilsætter vi ikke hverken farveeller
smagsstoffer.
79,7 % af proteinerne kommer fra animalske kilder.
For at sikre en god fordøjelse og holde maven i orden har vi tilsat sunde
fibre. Fibre kommer fra ærter, roe, cikorie, yucca og fructo oligosaccharider
(FOS), loppefrøskaller (HUSK) og kattegræs (lucerne), der også bidrager til
et styrket immunforsvar.
Go Care Royal er urinforsurende og bidrager dermed til forebyggelse af
urinvejssten (struvitsten og krystaller).
Er også velegnet til katte, der skal passe på vægten.
Go Care Royal er 100 % dansk: Udviklet af dyrlæger
med klare holdninger og produceret i Danmark
under veterinær kontrol.
Go Care Royal er det naturlige valg for dig, der ikke
går på kompromis med hverken smag eller kvalitet.
Med venlig hilsen
Team Go Care
PS. Når du skifter foder, så husk at gøre det over en
periode på ca. 7 dage, hvor du blander dit nuværende
foder med det nye foder. Det er vigtigt, at din kats
mave får tid til at vænne sig til det.

    






Hermed følger lidt information om de anvendte ingredienser i Go Care Royal Sterilized/weight control
Grain free til kat. Overskrifterne er anført på samme måde som på emballagerne. De anvendte
ingrediensbetegnelser er defineret i gældende EU-lovgivning og skal anvendes ved deklaration af
kattemad.
Forarbejdet animask protein & hydrolyseret animalsk protein
”Forarbejdet animalsk protein” hhv. ”Hydrolyseret animalsk protein” betyder kød. Ordet ”kød” må ikke
anvendes i forbindelse med deklaration af pet food i ingredienser i faldende orden jf. EU forordning
797/2009. Vi har valgt at anføre kødkilderne i parentes efter ”Hydrolyseret animalsk protein”, så
varedeklarationen bliver forbrugervenlig.
Go Care Royal Grain Free er baseret på kylling. Og vi tilsætter fersk kyllingelever og – hjerte. Fersk betyder,
at kyllingen ikke er forarbejdet på nogen måde (hverken nedfrosset eller varmebehandlet), inden vi
anvender den. Tilsætningen af den helt friske kylling giver en rigtig god smag og duft. Samtidig bidrager
den ferske kylling med letfordøjelige proteiner, aminosyrer og vitaminer (vitamin A og vitamin B).
Vi får den ferske kylling leveret fra et lokalt slagteri senest 24 timer efter, at kyllingerne er slagtet, og vi
laver foderet i umiddelbar forlængelse heraf, så produktet er helt frisk. Vi tilsætter den ferske kylling til
allersidst. Ad denne vej bibeholder vi den gode smag og duft i foderet. Vores fremstillingsproces er unik og
derfor er smag og duft noget ganske særligt sammenlignet med kattemad, der kun anvender kødmel.
Kartoffelstivelse
Kartofler er et glutenfrit alternativ til korn. Kartoflen hører til blandt verdens mest dyrkede afgrøder.
Kartoflen kom til Europa i 1500 tallet.
Nogen vil sige, at katte ikke tåler kartofler. Det er rigtigt, at katte ikke tåler rå kartofler, og mange katte
tåler heller ikke kogte kartofler fra middagsbordet af den årsag, at de ikke kan fordøje stivelsen. I de
kartofler vi anvender, er stivelsen nedbrudt ved hjælp af varme, så alle katte kan tåle dem.
Kartofler er kulhydrater og bidrager med god energi.
Kartofler er i dag omdiskuterede; mange tror, at man bliver tyk af kartofler, og at de ikke er ligeså sunde
som andre grønsager. Det er ikke rigtigt. Kartoflen har faktisk en førerposition: Det er den råvare, der
mætter mest for færrest kalorie. Mange har fået et forkert indtryk af kartoflen godt hjulpet af antikulhydrat-
bølgen, der har fået mange til at frygte stivelse. Men kartofler er altså ikke ”dårligt selskab”.
Ærter
Ærter har været kendt og dyrket i mange tusind år. Vi har en stor produktion af ærter i Danmark og er
sammen med det øvrige Skandinavien verdensberømte for den gode kvalitet. Vores klima er ideelt til
ærtedyrkning.
Ærter er sunde, fordi de indeholder mange fordøjelsesfremmende fibre og en del mættende proteiner.
Desuden er de fulde af C-vitaminer, der bl.a. styrker immunforsvaret. Ærter bidrager også med niacin, som
er vigtig for produktion af hormoner og folat, der har betydning for kroppens blodproduktion.
Roesnitter
Roefibre har været anvendt som kosttilskud siden middelalderen og ikke uden grund, for de naturlige fibre
har en prebiotisk effekt, dvs. de understøtter udviklingen af sunde bifidobakterier i tarmsystemet.
Fibrene suger vand til sig og bidrager dermed også til en god væskebalance i kroppen.
Fiskemel
Fisk bidrager med rigtig god smag, masser af letfordøjelige proteiner og omega-3 fedtsyrer. Mange katte
elsker fisk – vi ved, at ca. halvdelen af alle katte foretrækker fisk, mens den anden halvdel foretrækker
kylling. Ved at anvende begge kødkilder sikrer vi, at alle katte elsker foderet.
Kattegræs
Kattegræs kaldes også alfalfa eller lucerne og er en del af ærtefamilien. Planten har oprindelse i Asien og er
i dag udbredt til resten af verden. Planten er en af de første urter, mennesker har anvendt. Ordet alfalfa
stammer fra arabisk og betyder ”father of all foods”. Planten har utvivlsomt fået navnet pga. sine mange
flotte egenskaber: I Den indeholder masser af vitaminer og mineraler (bl.a. A, D, E, K og B (kompleks)
vitamin, biotin, calcium, folsyre, jern, magnesium, kalium og har et højt indhold af protein – specielt i tørret
form.
Planten bidrager til et styrket immunforsvar og hjælper til at holde maven i topform.
Animalsk fedtstof (fjerkræ/kylling)
Fjerkræfedt bidrager med rigtig god smag, masser af energi og er den mest fordøjelige animalske fedtkilde.
Fjerkræfedt har et højt indhold af den essentielle linolsyre, der hører til omega-6 familien.
Lignocellulose (fibre)
Lignocellulose er fordøjelige fibre, der udvindes fra birketræer. Fibrene lægger sig omkring de hår, som
katten har slikket i sig ved soignering. Fibrene hjælper på den måde til at modvirke hårboller.
Fiskeolie (koldpresset lakseolie)
Go Care Royal anvender koldpresset lakseolie fra norske laks. Produktionsprocessen ved koldpresning sikrer
et højt indhold af de essentielle omega-3 fedtsyrer.
Lakseolie bidrager med en god smag og er den bedste kilde til de essentielle omega 3 fedtsyrer, der består
af EPA/DHA fedtsyrekæder (aminosyrer). Disse er vigtige for en normal udvikling af hhv. vedligehold af alle
kroppens funktioner – fra fosterstadiet. Omega-3 fedtsyrer er forstadie til prostaglandin hormonerne, der
kontrollerer den normale funktion af hud og pels.
Ølgær
Ølgær er et naturligt produkt og bliver lavet af gærsvampen ”saccharomyces cerevisiae”, der har været
anvendt til brygning siden oldtiden. Ølgær anvendes også som kosttilskud, da det er en god, naturlig kilde
til forskellige B-vitaminer (B-vitamin kompleks), crom og selen.
B-kompleks vitaminerne i ølgær er B1 (thiamin), B2 (riboflavin), B3 (niacin), B5 (pantothen syre), B6
(pyridoxine), B9 (folsyre), og H eller B7 (biotin). Vitaminerne hjælper med at omsætte kulhydrater, proteiner
og fedt til energi. B vitaminer er også vigtige for at opretholde et sundt nervesystem, en god fordøjelse, og
bidrager også til at holde hud, pels, mund og lever i orden.
Ægprodukter (tørrede)
Æg er en naturlig kilde til proteiner af højeste kvalitet. Æg indeholder masser af essentielle aminosyrer,
adskillige vitaminer og mineraler inklusive retinol (vitamin A), riboflavin, (vitamin B2), folsyre (vitamin B9),
vitamin B6, vitamin B12, cholin, jern, kalcium, fosfor og kalium.
Cikorieinulin
Den smukke cikorieplante med blå blomster stammer oprindeligt fra Middelhavsområdet og har været
kendt langt før Kristus. I Europa blev den dyrket under 2. Verdenskrig og anvendt til fremstilling af
kaffeerstatning. Cikorieinulin er ekstrakt fra plantens rod og er fordøjelige fibre med en prebiotisk effekt.
Prebiotisk betyder, at fibrene understøtter vækst af bifido bakterier (de gode, sunde bakterier) i
tarmsystemet.
Ad denne vej er de med til at reducere antallet af maligne bakterier (de dårlige, sygdomsfremkaldende
bakterier). Samtidig bidrager fibrene til at holde maven i form.
Loppefrøskaller
Mange af os kender loppefrøskaller som HUSK – et af sundhedsstyrelsen godkendt naturlægemiddel, der
virker mod forstoppelse, diarré, irritabel tyktarm og forhøjet kolesterol .
Loppefrøskaller hedder også psyllium-frøskaller og kommer fra planten Plantago ovato Forsk., der vokser i
Indien.
Fibrene fra frøskallerne er svære at fordøje – fibrene bliver i tarmen, hvor de suger væske til sig og svulmer
op. Fibrene er med til at holde fordøjelsen i god form, fordi fibrene stimulerer tarmens naturlige
bevægelser og afgiver vegetabilsk slim, der smører tarmen.
Natriumklorid
Natriumklorid er salt. Vi tilsætter en lille smule salt, fordi kroppen har brug for lidt salt for at kunne
opretholde en normal salt/vand balance i kroppens celler.
Fructooligosaccharider (FOS)
Fructooligosaccharider er naturlige fibre med en prebiotisk effekt. FOS anvendes til at fremme væksten af de
gode bifido bakterier i tarmen.
FOS udvindes af frugt og grønt. FOS har været anvendt i fødevarer i mange år og er også blevet populært i
dyremad .
Kaliumklorid
Kaliumklorid er mineralsalt, der er kemisk sammensat af kalium og klor. Kalium er elektrolytter og er med
til at regulere væskebalancen (kroppens mulighed for at udskille natriumklorid (salt) afhænger af kalium),
blodtrykket og funktionen af nerve- og muskelceller, herunder hjertet.
Kalium findes naturligt i mange fødevarer: Kartofler, bønner, grønsager, frugt og nødder.
Calciumkarbonat
Calciumkarbonat er kalk, altså et mineralstof. Forholdet mellem kalk og fosfor er afbalanceret for at
bibeholde en normal muskelfunktion og sunde knogler.
Yucca shidegera
Yucca kender vi som en palme, der stammer fra ørkenen. Yucca giver en mere effektiv udnyttelse af protein
Yucca bidrager til en god fordøjelse og skulle efter sigende reducere urin- og afføringslugt, fordi planten
binder ammoniak .
Naturlige antioxidanter
Go Care Royal anvender naturlige antioxidanter som konserveringsmiddel. Vi anvender en blanding af
rosmarinekstrakt, naturlige tokeferoler og citronsyre.
En antioxidant er et molekule, der forhindrer, at andre molekuler oxiderer (ilter); gør de det, så er der en
risiko for, at der produceres såkaldte frie radikater, der kan gøre foderet harsk og dermed skade foderet.
Rosmarin er en stedsegrøn krydderurt med oprindelse i Middelhavsområdet. Den dyrkes både til kulinarisk
og medicinsk brug. Rosmarin indeholder mange værdifulde, aktive stoffer inklusiv antioxidanterne
carnosinsyre og rosmarinsyre,der virker konseverende. Rosmarin har et højt indhold af jern, kalcium og
vitamin B6 . Planten bidrager også til en god fordøjelse og har været anvendt i tusinder af år – det forlyder,
at den græske gudinde Afrodite var svøbt i rosmarin, da hun steg op af havet.
Urinforsurende stoffer
Go Care Royal Sterilized anvender urinforsurende stoffer, der medvirker til produktionen af en sur urin, dvs.
urin med en pH-værdi under 6,5. De urinforsurende stoffer bidrager til forebyggelse af struvitsten og –
krystaller. En sur urin med en pH-værdi under 6,5 er en effektiv måde at undgå udviklingen af struvitsten.
Struvitsten ses oftest hos voksne unge katte.
De urinforsurende stoffer er fosforsyre, ammoniumklorid og dl-metionin.
Fosforsyre
Fosfor er et mineral med en urinforsurende effekt. Fosfor er essentient stof for alle levende celler. Sammen
med kalk anvendes fosfor til opbygning af DNA og knoglemasse. Fosfor findes naturligt især i mælk, nødder,
frugt og grønsager med bælg.
Ammoniumklorid
Ammoniumklorid er et salt, som også kaldes salmiak - vi kender det fra lakrids.
DL-metionin:
DL-metionin er en essentiel aminosyre med urinforsurende effekt. DL-metionin findes naturligt i kød og fisk.

Kornfrit foder er meget populært.
Og det bliver ofte markedsført under henvisning til, at det er sundere end andre typer foder, der indeholder
korn.
Spørgsmålet er, om det er rigtigt. Det er rigtigt, at mange hunde og katte klarer sig fint på et kornfrit foder.
Men det er også rigtigt, at ”kornfrit” foder til hund og kat er opstået i kølvandet på vores egne (humane)
præferencer og ernæringsmæssige trends og diæter som f.eks. low carb diets, low carb/high fat diets, high
protein diets, gluten free diets, stenalderkost.
I dag er korn, brød, pasta og ris udskældte fødevarer på samme måde som f.eks. æg var det for år tilbage.
Vi får ørene tudet fulde om, at vi for enhver pris skal undgå fødevarer med meget stivelse, hvis vi vil tabe os,
være sunde, have et stabilt blodsukker, undgå allergi og/eller overvægt.
Også her er spørgsmålet egentlig, om denne opfattelse overhovedet er rigtig? Og om det er rigtigt at
overføre trends i human ernæring og vores sygdomme (f.eks. glutenallergi) til hunde og katte?
Kigger man på foder til hunde og katte ud fra et ernæringsmæssigt perspektiv, så er det vigtigste aspekt
foderets sammensætning, fordøjelighed og ernæringsmæssige profil. Det er ikke de enkelte ingredienser
isoleret set.
Et fuldfoder skal være sammensat så det dækker det daglige ernæringsbehov 100 %, hverken mere eller
mindre. Både for meget og for lidt kan nemlig betyde, at hunden eller katten bliver syg. Dette gælder
uanset, hvilken type fuldfoder vi vælger, og dermed altså uanset om foderet indeholder korn eller ej. Det er
foderets ernæringsmæssige profil, der er vigtig.
Alle ingredienser i et fuldfoder bidrager med specifikke og afstemte mængder af næringsstoffer og udgør
samlet et ernæringsmæssigt komplet måltid til hund eller kat. Både foder med korn og foder uden korn kan
dække det daglige ernæringsbehov, så kæledyrsejeren kan vælge foder med eller uden korn alt efter (egen
og) kæledyrets præference.
Vi har begge typer foder i sortiment ud fra det faktum, at der ikke findes én slags foder, der er en ”one size
fits all” ernæringsmæssig løsning.

Kornfrit foder indeholder - som navnet siger – ingen korn.
Korn er hvede, rug, byg, havre, triticale, majs, ris, hirse, durra, durum og spelt. Korn indeholder masser af
fibre, protein, B vitamin, samt i mindre mængder E vitamin, mineraler og umættede fedtsyrer. Alle
korntyper indeholder gluten (forskellige typer gluten). Korn indeholder også kulhydrater i form af fibre og
stivelse.
Markedsføring af og emballager til kornfrit foder efterlader ofte umiddelbart en med det indtryk, at korn er
erstattet af kød.
Det er langt fra tilfældet – korn er oftest erstattet af kartofler, ærter, hestebønner, søde kartofler eller, altså
primært med andre kulhydrat-kilder (stivelseskilder).
 

!
?
I markedsføringen af kornfrit foder har jeg set eksempler /postulater som anført med fed skrift nedenfor.
Spørgsmålet er, om postulaterne er korrekte. Jeg har valgt at indsætte mine kommentarer under hvert
postulat.
Postulat: Hunde og katte er 100 % kødædere
I dette postulat er der et indirekte budskab om, at hunde og katte ikke kan fordøje andet end kød. Det er
ikke sandheden; Det er korrekt, at katten oprindeligt er kødæder (carnivor), og hunden er oprindeligt
altædende (omnivor). Både kat og hund er gennem mange tusind år tilvænnet en kost med indhold af
forarbejdet korn.
Postulat: Korn er ”fyld” uden ernæringsmæssig værdi
Nej, det er ikke korrekt. Korn er komplekse kulhydrater og indeholder også letfordøjeligt protein i form af
gluten, fibre, essentielle fedtstoffer, vitaminer og mineraler. Korn har et lavt til moderat glykæmisk indeks,
der giver en langsom, jævn tilførsel af sukker i kroppen. Hermed undgår man alt for store udsving i
blodsukkeret efter et måltid og kan forbedre kroppens følsomhed for insulin. Komplekse kulhydrater giver
en god og langvarig følelse af mæthed.
Postulat: Korn indeholder gluten og er derfor årsag til allergi
Ja -det er korrekt, at korn indeholder gluten. Men hverken korn eller gluten forårsager typisk allergi hos
hunde og katte. Ét enkelt tilfælde af intolerans er beskrevet.
Nogle hunde og katte udvikler lagermide-allergi. Lagermider lever ligesom husstøvmider i vores omgivelser.
Lagermider kan bl.a. forårsage kløe og udslæt.
Da lagermider hovedsageligt lever i mel fra korn kan løsningen derfor være et kornfrit foder.
Postulat: Kornfrit foder har et lavt glykæmisk indeks (GI) end foder med korn og er derfor sundere end
foder med korn og glutten
Glykæmisk indeks (GI) et mål for en råvares evne til og påvirke kroppens blodsukkerniveau på baggrund af
råvarens høje indhold af kulhydrater.
Som nævnt ovenfor har korn et lavt til moderat glykæmisk indeks, hvorimod de råvarer, der anvendes i
stedet for korn (f.eks. kartoffel), ofte er ren stivelse med et højere glykæmisk indeks end korn.
Postulat: Kornfrit foder indeholder mere kød end foder med korn
Nej, det er ikke (altid) sandheden. Andelen af korn i kornfrit foder er ikke erstattet af kød, men af grønsager,
som f.eks. kartoffel, gulerod, hestebønne, søde kartofler og/eller ærter.
Postulat: Kornfrit foder er fri for kulhydrater
Nej, som sagt så er korn erstattet af alternative kulhydrat-kilder som f.eks. kartoffel.
Postulat: Hunden eller katten får dårlig mave /diarre af foder der indeholder korn og gluten
Der kan være rigtig mange årsager til fordøjelsesproblemer Tænk på, at hunden eller katte indtager mange
andre ting end foder hver dag. De gør sig rene og slikker bl.a. poter. De stikker snuden i mange ting og
indtager mange bakterier, der kan medvirke til diarre.
Det kan være rigtigt, at mange hunde- og katteejere oplever, at fordøjelsesproblemer hører op, når de
skifter til kornfrit foder. I så fald hænger denne forbedring sammen med, at det nye kornfri foder har en
anden sammensætning og er af højere kvalitet end det foder, de har skiftet fra. Det kan sagtens være, at
det nye kornfri foder ikke er baseret på de samme animalske proteinkilder som det tidligere foder med korn,
og at det i virkeligheden er her, at kilden til fordøjelsesproblemer og forbedring af samme skal findes.
Postulat: Kornfrit foder indeholder færre eller ingen kulhydrater
Denne antagelse er ikke korrekt. Faktisk så indeholder kornfrit foder ligeså mange eller flere kulhydrater end
tilsvarende foder baseret på korn af den årsag, at korn ofte er udskiftet med alternative kulhydrat-kilder,
som f.eks. kartofler, der indeholder store mængder ren stivelse. Foder med et lavt indhold af kulhydrater og
et højt indhold af protein giver god mening, hvis man har en hund eller kat med diabetes. Ellers ikke.
Postulat: Kornfrit foder er det bedste foder til hunde eller katte med allergi
Nej, det er ikke korrekt. Hunde og katte kan udvikle intolerance og allergi – men kornprodukter er ikke altid
synderen. Det kan være allergi over for råvarer af animalsk oprindelse, f.eks. okse, mælke- eller
fiskeprodukter. Faktum er, at animalske proteinkilder er den hyppigste årsag til intolerance/allergi.

Kunder, der købte denne vare, købte også