GC ROYAL DOG COMPLETE "GRAIN FREE" 10 KG. Forstør

GC ROYAL DOG COMPLETE - "GRAIN FREE" 10 KG.

3110800

0.014 p


Kære hundeejer
Vi har en nyhed til dig - nu kan du få Go Care Royal Complete i en kornfri
udgave baseret på kylling.
Vi tilsætter fersk kylling med en udsøgt smag, og vi anvender naturlige
antioxidanter med rosmarin. Og naturligvis tilsætter vi ikke hverken farveeller
smagsstoffer.
75,7 % af proteinerne kommer fra animalske kilder.
Fibre kommer fra bl.a. ærter, hestebønner, æbler, hørfrø og cikorie.

Flere detaljer

Yderligere information

GO GRAIN FREE
Kære hundeejer
Vi har en nyhed til dig - nu kan du få Go Care Royal Complete i en kornfri
udgave baseret på kylling.
Vi tilsætter fersk kylling med en udsøgt smag, og vi anvender naturlige
antioxidanter med rosmarin. Og naturligvis tilsætter vi ikke hverken farveeller
smagsstoffer.
75,7 % af proteinerne kommer fra animalske kilder.
For at sikre en god fordøjelse og holde maven i orden har vi tilsat sunde
fibre. Fibre kommer fra bl.a. ærter, hestebønner, æbler, hørfrø og cikorie.
Go Care Royal er 100 % dansk: Udviklet af dyrlæger med klare holdninger
og produceret i Danmark under veterinær kontrol.
Go Care Royal er det naturlige valg for dig, der ikke går på kompromis
med hverken smag eller kvalitet.
Med venlig hilsen
Team Go Care
PS. Når du skifter foder, så husk at gøre det over en periode på
ca. 7 dage, hvor du blander dit nuværende foder med det nye foder.
Det er vigtigt, at din hunds mave får tid til at vænne sig til det.

    



Hermed følger lidt information om de anvendte ingredienser i Go Care Royal Complete Grain free til hund.
Overskrifterne er anført på samme måde som på emballagerne. De anvendte ingrediensbetegnelser er
defineret i gældende EU-lovgivning og skal anvendes ved deklaration af hundemad.
For alle ingredienser gælder, at de er nøje udvalgte og af meget høj kvalitet. Alle ingredienser tilfører
foderet ernæringsmæssig værdi – og sikrer at hunden får sit daglige ernæringsmæssige behov dækket.
Forarbejdet animask protein & hydrolyseret animalsk protein
”Forarbejdet animalsk protein” hhv. ”Hydrolyseret animalsk protein” betyder kød. Ordet ”kød” må ikke
anvendes i forbindelse med deklaration af pet food i ingredienser i faldende orden jf. EU forordning
797/2009. Vi har valgt at anføre kødkilderne i parentes efter ”Hydrolyseret animalsk protein”, så
varedeklarationen bliver forbrugervenlig.
Go Care Royal Grain Free er baseret på kylling. Og vi tilsætter fersk kyllingelever og – hjerte. Fersk betyder,
at kyllingen ikke er forarbejdet på nogen måde (hverken nedfrosset eller varmebehandlet), inden vi
anvender den. Tilsætningen af den helt friske kylling giver en rigtig god smag og duft. Samtidig bidrager
den ferske kylling med letfordøjelige proteiner, aminosyrer og vitaminer (A vitamin og B vitamin)).
Vi får den ferske kylling leveret på køl fra et lokalt slagteri senest 24 timer efter, at kyllingerne er slagtet, og
vi laver foderet i umiddelbar forlængelse heraf, så produktet er helt frisk. Vi tilsætter den ferske kylling til
allersidst. Ad denne vej bibeholder vi den gode smag og duft i foderet. Vores fremstillingsproces er unik og
derfor er smag og duft noget ganske særligt sammenlignet med hundemad, der kun anvender kødmel.
Kartoffelstivelse
Kartofler er et glutenfrit alternativ til korn. Kartoflen hører til blandt verdens mest dyrkede afgrøder.
Kartoflen kom til Europa i 1500 tallet.
Nogen vil sige, at hunde ikke kan fordøje kartofler. Det er rigtigt, at nogle hunde ikke kan fordøje rå
kartofler, og mange hunde tåler heller ikke kogte kartofler fra middagsbordet af den årsag, at de ikke kan
fordøje stivelsen. I de kartofler vi anvender, er stivelsen nedbrudt ved hjælp af varme, så alle hunde kan tåle
dem.
Kartofler er kulhydrater og bidrager med god energi.
Kartofler er i dag omdiskuterede; mange tror, at man bliver tyk af kartofler, og at de ikke er ligeså sunde
som andre grønsager. Det er ikke rigtigt. Kartoflen har faktisk en førerposition: Det er den råvare, der
mætter mest med færrest kalorier. Mange har fået et forkert indtryk af kartoflen godt hjulpet af antikulhydrat-
bølgen, der har fået mange til at frygte stivelse. Men kartofler er altså ikke ”dårligt selskab”.
Ærter
Ærter har været kendt og dyrket i mange tusind år. Vi har en stor produktion af ærter i Danmark og er
sammen med det øvrige Skandinavien verdensberømte for den gode kvalitet. Vores klima er ideelt til
ærtedyrkning.
Ærter er sunde, fordi de indeholder mange fordøjelsesfremmende fibre og en del mættende proteiner.
Desuden er de fulde af C-vitaminer, der bl.a. styrker immunforsvaret. Ærter bidrager også med niacin, som
er vigtig for produktion af hormoner og folat, der har betydning for kroppens blodproduktion.
Animalsk fedtstof (fjerkræ/kylling)
Fjerkræfedt bidrager med rigtig god smag og masser af energi. Fjerkræfedt har et højt indhold af den
essentielle fedtsyre, linolsyre, der hører til omega-6 familien.
Roesnitter
Roefibre har været anvendt som kosttilskud siden middelalderen og ikke uden grund, for de naturlige fibre
har en præbiotisk effekt, dvs. de understøtter udviklingen af sunde mælkesyrebakterier i tarmsystemet.
Fibrene suger vand til sig og bidrager dermed også til en god væskebalance i kroppen.
Hestebønner
Kært barn har mange navne, og hestebønne kaldes derfor også for vælsk bønne eller favabønne. Det er ikke
en bønne, men en vikke! Blomsterne er hvide. Hestebønner indeholder ca. 32 % protein og er dermed
velegnet til foder.
Samtidig er hestebønner et rigtig godt alternativ til sojabønner. Hestebønner produceres i Danmark – det
gør sojabønner ikke.
Æbler
Rigtig mange hunde er glade for æbler. Æbler indeholder gode fibre:
MOS (mannan oligosakkarider) hjælper med at reducere antallet af patogene bakterier i tarmsystemet.
MOS bidrager også til en god fordøjelse, øget velvære og energi.
FOS (frugto-oligosakkarider) er fibre, som findes naturligt i frugt og grønsager. Lidt populært kan man sige,
at FOS virker som en slags gødning for de sunde tarmbakterier (præbiotika) og er med til at styrke den
sunde tarmflora og holde maven i god form.
Fiskeolie (koldpresset lakseolie)
Go Care Royal anvender lakseolie fra norske laks, der anses for at være de reneste i verden.
Lakseolie bidrager med en god smag og er den bedste kilde til de sunde omega 3 fedtsyrer, der består af
EPA/DHA fedtsyrekæder. Disse er vigtige for en normal udvikling af hhv. vedligehold af alle kroppens
funktioner – fra fosterstadiet. Omega-3 fedtsyrer er en vigtig del af cellernes opbygning i hud og pels.
Vegetabilsk olie (rapsolie)
Raps kender vi fra de flotte gule marker, vi ser om foråret. Raps dyrkes blandt andet med henblik på
produktion af rapsolie. Go Care Royal anvender raffineret rapsolie.
Omega-3
Omega-3 familien er en gruppe af fedtsyrer, der findes i især fiskeolie. Nogle omega-3 fedtsyrer er
essentielle for unge dyr – dvs. kroppen behøver dem, men kan ikke selv danne dem og derfor skal de tilføres
gennem maden.
Omega-3 fedtsyrer er vigtige for mange af kroppens funktioner.
Omega-3 virker også anti-inflammatorisk og bidrager til at holde hud og pels sund og blank.
I Go Care Royal Grain Free bidrager lakseolie og hørfrø med de vigtige fedtsyrer.
Omega-6
Også familien af omega-6 fedtsyrer indeholder essentielle fedtsyrer. De er nødvendige for kroppens
funktioner og skal også tilføres gennem maden.
Boost effekt ved kombination af omega 3 og omega 6 fedtsyrer
Go Care Royal anvender Omega 3 og 6 i et nøje afbalanceret forhold. Denne blanding virker rigtig godt i
kombination med vitamin C. Det første meget tydelige tegn på denne virkning er en smuk og skinnende pels.
Hørfrø
Hørfrø kommer fra en plante med smukke blå blomster. Den dyrkes i mange haver og stammer oprindeligt
fra subtropiske egne af verden. Frøene har et højt indhold af omega-3 fedtsyrer - af samme grund anses
frøene som ”super food given by nature” og bidrager til en god fordøjelse.
Lecitin
Lecitin findes naturligt i æg, mælk, fiskeprodukter, raps, grønsager, kartofler og nødder. Lecitin er et
fedtstof, der er vigtigt for mange vitale processer i kroppen. Alle kroppens celler indeholder lecitin. Lecitin er
vigtig for mange af kroppens funktioner som f.eks. hjerte, lever, nerver og hukommelse.
Ølgær
Ølgær er et naturligt produkt og bliver lavet af gærsvampen ”saccharomyces cerevisiae”, der har været
anvendt til brygning siden oldtiden. Ølgær anvendes også som kosttilskud, da det er en god, naturlig kilde
til forskellige B-vitaminer (B-vitamin komplex) og selen.
B-komplex vitaminerne i ølgær er B1 (thiamin), B2 (riboflavin), B3 (niacin), B5 (pantoten syre), B6
(pyridoxin), B9 (folsyre) og H eller B7 (biotin). Vitaminerne hjælper med at omsætte kulhydrater, proteiner
og fedt til energi. B-vitaminer er også vigtige for at opretholde et sundt nervesystem, en god fordøjelse, og
bidrager også til at holde hud, pels, mund og lever i orden.
Natriumklorid
Natriumklorid er salt. Vi tilsætter en lille smule salt, fordi kroppen har brug for lidt salt for at kunne
opretholde en normal væskebalance.
Cikorieinulin
Den smukke cikorieplante med blå blomster stammer oprindeligt fra Middelhavsområdet og har været
kendt langt før Kristus. I Europa blev den dyrket under 2. Verdenskrig og anvendt til fremstilling af
kaffeerstatning. Cikorieinulin er ekstrakt fra plantens rod og er fordøjelige fibre med en præbiotisk effekt.
Præbiotisk betyder, at fibrene understøtter vækst af bifido bakterier (de gode, sunde bakterier) i
tarmsystemet.
Ad denne vej er de med til at reducere antallet af dårlige bakterier (de dårlige, sygdomsfremkaldende
bakterier). Samtidig bidrager fibrene til at holde maven i form.
Kaliumklorid
Kaliumklorid er mineralsalt, der er kemisk sammensat af kalium og klorid. Kalium er elektrolytter og er med
til at regulere væskebalancen (kroppens mulighed for at udskille natriumklorid (salt) afhænger af kalium),
blodtrykket og funktionen af nerve- og muskelceller, herunder hjertet.
Kalium findes naturligt i mange fødevarer: Kartofler, bønner, grønsager, frugt og nødder.
Natriumfosfat
Natriumfosfater er aktive stoffer, som binder kalk. Denne kalkbinder hjælper med at forebygge dannelsen af
tandsten og sikre en god mund- og tandhygiejne.
Kelateret /organisk selen
Kelaterede organiske mineraler sikrer optimal biologisk tilgængelighed og hjælper til at understøtte muskel
funktion og immunforsvar, samt hudens nydannelse af celler. Forskning har vist, at kroppen nemmere kan
optage kelaterede spormineraler end spormineraler i sin rene form. Kelateret vil sige, at spormineralet er
bundet til små proteiner/aminosyrer.
Naturlige antioxidanter
Go Care Royal anvender naturlige antioxidanter som konserveringsmiddel. Vi anvender en blanding af
rosmarinekstrakt, naturlige tokeferoler og citronsyre.
En antioxidant er et molekule, der forhindrer, at andre molekuler oxiderer (ilter); gør de det, så er der en
risiko for, at der produceres såkaldte frie radikater, der kan gøre foderet harsk og dermed skade foderet.
Rosmarin er en stedsegrøn krydderurt med oprindelse i Middelhavsområdet. Den dyrkes både til kulinarisk
og medicinsk brug. Rosmarin indeholder mange værdifulde, aktive stoffer inklusiv antioxidanterne
carnosinsyre og rosmarinsyre,der virker konseverende. Rosmarin har et højt indhold af jern, kalcium og
vitamin B6 . Planten bidrager også til en god fordøjelse og har været anvendt i tusinder af år – det forlyder,
at den græske gudinde Afrodite var svøbt i rosmarin, da hun steg op af havet.
    





Kornfrit foder indeholder - som navnet siger – ingen korn.
Korn er hvede, rug, byg, havre, triticale, majs, ris, hirse, durra, durum og spelt. Korn indeholder masser af
fibre, protein, B vitamin, samt i mindre mængder E vitamin, mineraler og umættede fedtsyrer. Alle
korntyper indeholder gluten (forskellige typer gluten). Korn indeholder også kulhydrater i form af fibre og
stivelse.
Markedsføring af og emballager til kornfrit foder efterlader ofte umiddelbart en med det indtryk, at korn er
erstattet af kød.
Det er langt fra tilfældet – korn er oftest erstattet af kartofler, ærter, hestebønner, søde kartofler eller, altså
primært med andre kulhydrat-kilder (stivelseskilder).
 


I markedsføringen af kornfrit foder har jeg set eksempler /postulater som anført med fed skrift nedenfor.
Spørgsmålet er, om postulaterne er korrekte. Jeg har valgt at indsætte mine kommentarer under hvert
postulat.
Postulat: Hunde og katte er 100 % kødædere
I dette postulat er der et indirekte budskab om, at hunde og katte ikke kan fordøje andet end kød. Det er
ikke sandheden; Det er korrekt, at katten oprindeligt er kødæder (carnivor), og hunden er oprindeligt
altædende (omnivor). Både kat og hund er gennem mange tusind år tilvænnet en kost med indhold af
forarbejdet korn.
Postulat: Korn er ”fyld” uden ernæringsmæssig værdi
Nej, det er ikke korrekt. Korn er komplekse kulhydrater og indeholder også letfordøjeligt protein i form af
gluten, fibre, essentielle fedtstoffer, vitaminer og mineraler. Korn har et lavt til moderat glykæmisk indeks,
der giver en langsom, jævn tilførsel af sukker i kroppen. Hermed undgår man alt for store udsving i
blodsukkeret efter et måltid og kan forbedre kroppens følsomhed for insulin. Komplekse kulhydrater giver
en god og langvarig følelse af mæthed.
Postulat: Korn indeholder gluten og er derfor årsag til allergi
Ja -det er korrekt, at korn indeholder gluten. Men hverken korn eller gluten forårsager typisk allergi hos
hunde og katte. Ét enkelt tilfælde af intolerans er beskrevet.
Nogle hunde og katte udvikler lagermide-allergi. Lagermider lever ligesom husstøvmider i vores omgivelser.
Lagermider kan bl.a. forårsage kløe og udslæt.
Da lagermider hovedsageligt lever i mel fra korn kan løsningen derfor være et kornfrit foder.
Postulat: Kornfrit foder har et lavt glykæmisk indeks (GI) end foder med korn og er derfor sundere end
foder med korn og glutten
Glykæmisk indeks (GI) et mål for en råvares evne til og påvirke kroppens blodsukkerniveau på baggrund af
råvarens høje indhold af kulhydrater.
Som nævnt ovenfor har korn et lavt til moderat glykæmisk indeks, hvorimod de råvarer, der anvendes i
stedet for korn (f.eks. kartoffel), ofte er ren stivelse med et højere glykæmisk indeks end korn.
Postulat: Kornfrit foder indeholder mere kød end foder med korn
Nej, det er ikke (altid) sandheden. Andelen af korn i kornfrit foder er ikke erstattet af kød, men af grønsager,
som f.eks. kartoffel, gulerod, hestebønne, søde kartofler og/eller ærter.
Postulat: Kornfrit foder er fri for kulhydrater
Nej, som sagt så er korn erstattet af alternative kulhydrat-kilder som f.eks. kartoffel.
Postulat: Hunden eller katten får dårlig mave /diarre af foder der indeholder korn og gluten
Der kan være rigtig mange årsager til fordøjelsesproblemer Tænk på, at hunden eller katte indtager mange
andre ting end foder hver dag. De gør sig rene og slikker bl.a. poter. De stikker snuden i mange ting og
indtager mange bakterier, der kan medvirke til diarre.
Det kan være rigtigt, at mange hunde- og katteejere oplever, at fordøjelsesproblemer hører op, når de
skifter til kornfrit foder. I så fald hænger denne forbedring sammen med, at det nye kornfri foder har en
anden sammensætning og er af højere kvalitet end det foder, de har skiftet fra. Det kan sagtens være, at
det nye kornfri foder ikke er baseret på de samme animalske proteinkilder som det tidligere foder med korn,
og at det i virkeligheden er her, at kilden til fordøjelsesproblemer og forbedring af samme skal findes.
Postulat: Kornfrit foder indeholder færre eller ingen kulhydrater
Denne antagelse er ikke korrekt. Faktisk så indeholder kornfrit foder ligeså mange eller flere kulhydrater end
tilsvarende foder baseret på korn af den årsag, at korn ofte er udskiftet med alternative kulhydrat-kilder,
som f.eks. kartofler, der indeholder store mængder ren stivelse. Foder med et lavt indhold af kulhydrater og
et højt indhold af protein giver god mening, hvis man har en hund eller kat med diabetes. Ellers ikke.
Postulat: Kornfrit foder er det bedste foder til hunde eller katte med allergi
Nej, det er ikke korrekt. Hunde og katte kan udvikle intolerance og allergi – men kornprodukter er ikke altid
synderen. Det kan være allergi over for råvarer af animalsk oprindelse, f.eks. okse, mælke- eller
fiskeprodukter. Faktum er, at animalske proteinkilder er den hyppigste årsag til intolerance/allergi.

Kunder, der købte denne vare, købte også